fredag den 18. juli 2014

Begyndervanskeligheder og noget om bæ

Hvorfor tager det dog så lang tid at få opsat, skrevet, ordnet eller lavet alle de ting man gerne vil - jo det skal jeg sige dig. Trolden har holdt alle bonus bleerne tilbage og har derfor været noget urolig de sidste dage - hvem ville ikke det med en mave fuld af bæ? Et af de eneste mønstre hun har vist i sin dagligdag er, at sådan en mave kun kommer af med noget, når der kommer mælk ind. Så da jeg meget lidt udhvilet lagde hende til morgenhygge uden ble og selv gik på toilettet, havde jeg forventet, at hun ville rulle rundt og ligge sig på maven - lugten af bæ mødte mig dog inden synet, så min lille fantasi om en glad rullende trold var hurtigt skudt i sænk.
For jo en glad rullende bebs lå på gulvet - total indsmurt i bæ både på mave og bagdel. Trolden fik et lille smil for endelig kommer der noget (juhuu), hvorefter jeg begyndte med rengøringen. Og sådan bliver et hurtigt bleskift til et større projekt og tidsplanen rykkes første gang. 
Smider man så en masse sjatspisen, søvnvanskeligheder, vasketøj samt en forfærdelig masse skøn pludren og leg oveni - ja så er dagen bare væk. 

Den gode nyhed er dog at søvnproblemerne er ved at være meget små i løbet af dagen. Så måske der snart begynder at komme lidt mere tid og derved mulighed for at komme i gang igen med alt det, man lige mangler at gøre. Fx at lave logo til bloggen, at få de sidste indstillinger sat rigtigt op, få overført mange af de ting der fungerede fra den gamle blog osv. 
Og hvorfor så bruge tid på at oprette en ny blog - jo det er meget simpelt. Efter jeg blev til en ægtefrue og derfor skiftede navn,  skiftede jeg også mailadresse. Jeg forsøgte derfor, at få lavet om sådan at den gamle blog kom til den nye mailadresse, men  nej det er åbenbart ikke muligt - så det betyder at der startes forfra. Ellers får jeg aldrig vendt mig af med at sige det gamle efternavn. 

Jeg vil befri jer for et billede af morgenens strabasser og istedet vise udsigten vi står op til hos svigerforældrene. Trolden er også godt tilfreds for der er masser af skøn frisk luft og fuglkvideren at sove til. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar