Viser opslag med etiketten Hverdagsliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagsliv. Vis alle opslag

tirsdag den 21. oktober 2014

Et lille tip



Føtex kører lige nu 40% på ALT textil - hvilket betyder uld og børnetøj til rigtig gode priser.

Frøkenen fik fx. en body til 12 kr. og uld leggins til 60 kr., mens jeg fik indkøbt uldundertrøjer og strømpebukser til vinteren.

torsdag den 16. oktober 2014

Når det hele lidt er noget lort

Er det dejligt at frk. Hugtand er begyndt at ville kramme, kysse og hygge.

Som fx at ligge i skødet og smile
Hele vores hverdag er efterhånden gået lidt i stå, og vi skal så småt til at have den op og køre normalt igen. Desværre er vi ved at miste en skøn svigerinde, og selvom vi længe har vist at kræften engang ville vinde - ja så er det bare altid en mavepuster at få beskeden om, at nu er det snart nu.
Alt behandling er stoppet og vi kan kun vente - Vente på at vores hverdagen en sidste gang kommer til at gå i stå....

tirsdag den 23. september 2014

Hvad sker der?!?

Vi har en ædedolk - det har hun altid været og vi elsker hende. Hun har spist alt vi har præcenteret for hende, og ofte i store portioner helt fra starten af.
Men når ædedolken så pludselig begynder ikke at ville spise - ja så bliver jeg lidt nervøs.
Først var det kartoflerne, så var det avokadoen, så var det morgengrøden - og jeg kunne bare stå og tage mig til hovedet.

Efterfølgende vil hun kværne en helt flaske, så pigen er jo sulten! 

3 meget lange dage senere og jeg måtte gå til snydemetoden - frugtmos, specifikt æblefrugtmos. 
Alt der er æbler i ryger lige ned i maven på hende. 





Heldigvis er det vist blot endnu en bivirkning af tænderne der vokser, for der ryger en masse forskelligt mad ned igen - Men det er bare ikke sket ved de andre tænder. Har i oplevet noget lignende?

mandag den 15. september 2014

Tiden flyver


Til tider lidt for hurtigt for BUM - så er hun 6 mdr!

Der hvor hun bliver lagt, er ikke der hvor hun er 5 min senere.
Der er bidemærker i alt - for nu er der 3 tænder og et bidehul i Sophie.
Der er kommet lyde - der er  meget søde til at starte med, men for pokker de er høje.
Der er pludselig en mening om hvad hun vil - og den er meget bestemt.
Der er pludselig en nogenlunde daglig sengetid - BONUS!
Der er ingen mad om natten - dog stadig pænt mange vågne stunder til mor pga sutten.
Der er ekstrem mange dejlige smil og bevidste kram til mor og far.
Der er kærlighed <3


Tiden flyver dog stadig væk alt for hurtig og jeg kunne godt bruge et par ekstra timer hver dag.

onsdag den 3. september 2014

Hvordan kan det lade sig gøre!

At være så træt, at jeg glemte mine vare i Netto ( jo det skete faktisk i går, hvor jeg betalte, tog barnevognen og gik ud), men stadig være helt vågen når det kommer til Trolden? 
I nat har igen krævet to flasker samt en hel del given sutten - men hvert lille host, pust eller lignende og jeg er helt vågen. 

Men ja det var heldigvis en meget sød medmoder der stod og smilede til mig, da jeg kom tilbage efter mine vare...

mandag den 1. september 2014

Vi koger grød

I lange baner lige pt.
Jeg har simpelthen ikke overskud til at skulle lave grød fra bunden af hver gang - for når trolden vil have mad er det nu!

Så Jeg var et mut i Netto og hente silikone forme, efterfulgt af en tur på Ingerslev frugt og grønt marked.
Og det er nemt...
Som i virkelig nemt. Du tager en grøntsag eller et stykke frugt, skærer det i stykker, koger det godt og moser så til det er grødlignende - i den lille silikoneform fra Netto og så i fryseren. Færdig! Når det så er frossent kan det nemt poppes ud og kommes i fryserposer. Trolden spiser mellem 4 og 6 af de små portioner til hvert måltid og de er nemme og hurtige at tø op. Og mig - ja jeg er lykkelig over at hun stadig får sund og efter hendes hoved ekstrem lækker mad.

Derudover er prisen også rigtig god ift. færdigmad til børn. Lige nu er Squash og broccoli et hit - hindbær til dessert bliver der heller ikke klaget over.


onsdag den 27. august 2014

Der er sket et mirakkel


For første gang i rigtig lang tid vågnede jeg ikke op fuldstændig smadret!
Trolden har nu hele to gange formået at sove igennem hele natten uden flaske - og jo som i mange timer uden mad... 
Godt nok er jeg vågen for at proppe en sut i munden på hende, vikle hende ud af dynen eller noget lignende - men det er intet sammenlignet med hele "jeg skal have mad" scenariet. 

Please kære Karma lad det fortsætte, for sikke en fantastisk følelse!

mandag den 25. august 2014

En af de der dage

er åbenbart sådan en jeg har i dag.

Dagens billede viser troldens første møde med vandmelon i madsutte dims - vi er ikke helt enige i hvad der skal bides i dog. 


Jeg orker ikke rigtigt noget, hvilket resulterer i, at jeg her lidt i 3 render rundt i bukser med tis, gylp og hvad jeg håber er grød, min mors cardigan og manglende bh. Selv de efterhånden sølle efteramnings boobies orkede ikke at skulle trækkes op og pakkes ind i dag - så de slap.

Det går egentligt ret godt med at stoppe amningen. Trolden fik til sidst ikke nok og skulle både have boobs og flaske når det var - og det havde min psyke bare ikke til. så det er vel 3 uger siden jeg bestemte, at nu skulle det til at være slut. I starten prøvede jeg bare at fjerne amningerne en af gangen og nu er vi nede på at hun kun tager trykket et par gange i ugen. Men for pokker hvor har det også en hængende effekt! Hele den flotte barm er bare væk og tilbage er to nu endnu mere ikke ens boobs.

Bliver spændende når hænge dagene er ovre og de skal pakkes ind - Et stk BH med to forskellige skåle tak...

onsdag den 20. august 2014

Din b**tch

Tjek for resten de to fine tænder!


Jo det er hvad den der 5 mdr. vaccination er!

Trolden havde sin (lidt forsinkede) 5 mdr. undersøgelse i går, hvor hun fik ros og vi blev bekræftet i at hun er en stor pige. 8 kg og 68 cm - dejligt!
Men så kom turen til de to små stik. Første stik gik som ventet - nålen ind, trolden registrerer den og SKRÅL.
Nå men hun bliver trøstet og falder lidt ned - indtil hun ser nål nr. 2! Lægen har ikke engang rørt hende da hun stikker i hyl igen... Nå men nålen ind og så er det hurtigt overstået - ingen problem når jeg at tænke, det hele gik jo fint sidst...

Karma, Karma, Karma. Hun sover lidt ekstra i går i løbet af dagen og vi tænker Yes! I karbad med mor og far og så skal der slappes af. Røven når kun lige at ramme vandet inden hendes roderi begynder. Så kommer feberen. Så kommer gråd og pyller i søvne og sidst men ikke mindst "jeg er sulten, men vil ikke spise" stadiet. For F**ck!

Når trolden endelig sov, så havde jeg travlt med at finde sutten, give hende sutten igen, høre efter vejrtrækningen - hvad sker der for at de holder vejret!?!, fjerne dynen, lægge dynen over hende igen osv.

Feberen er endelig ved at falde lidt igen, hvilket betyder at hun sover en smule mere roligt - men for pokker hvor er jeg træt nu! Nu skal der så geares op til næste omgang af kampen mod vaccinen og dens følgesvende Feber og pyller...

lørdag den 16. august 2014

hun sov!!!!

I går havde jeg virkelig brug for søvn - Vi snakker "jeg troede det var lørdag, ringede til min mor og var meget overrasket over, at hun var på arbejde" træt! Og alligevel ville øjnene bare ikke holde sig lukkede da de fik muligheden. What the f**ck tænker man så, men nej. Min hjerne kværnede bare afsted og blev ved med at vende tilbage til, at hun jo vågner igen klokken 23 og jeg derfor kunne droppe at sove - men miraklet kom. Trolden sov nemlig helt til klokken 01.30 i går, hvilket betød meget nødvendig søvn til mig (da jeg endelig faldt i søvn)! Hun vågnede derudover først igen ved 4 tiden og fik således kun to flasker i går - WIN WIN!

Om det er fordi hun for første gang sov i sin tremmeseng med sin nyindkøbte madras og temperatur topmadras, god karma der kunne mærke søvnbehovet eller om det bare er tilfældigt vides ikke - men hun sov! Og nej for mange udråbstegn kan ikke bruges her, når den i to nætter har heddet mellem 4 og 6 timers søvn sammenlagt. 



Hun har så taget hævn og kun sovet 35 min middagslur og 40 min eftermiddagslur, men man kan vel håbe på endnu en nat med lidt søvn - God karma kom nu!


Ps. - Kære dejlige Cecilie der rent faktisk læser med - godt fanget med graviditeten men det var en fejl der opstod i overflytningen af opskrifter. En baby er vist rigeligt her!

mandag den 11. august 2014

Det der med at lette røven

Kan være ret svært.
Inden jeg blev gravid var jeg kommet i en ret god form, hvor jeg kom ned og træne 3 gange om ugen.
Men så blev jeg gravid og så stjerner hver gang jeg bevægede mig lidt for voldsomt - og så var formen pludselig væk...

Mit medlemskab til FitnesDK kører stadig, men jeg har kun været dernede en gang efter graviditeten. Der er tusind (dårlige) undskyldninger for hvorfor jeg ikke har været mere afsted, men realiteten er at jeg ikke kommer afsted! Så jeg overvejer lidt hvad der skal til. Jeg kan på ingen måde overskue at skulle træne mens trolden sover til middag - det er simpelthen for ustabilt hvor længe hun sover.
FitnessDK har børnepasning, men der skal hun kunne sidde selv, hvilket betyder der ikke er børnepasning endnu. Det vil sige træningen skal finde sted når manden er hjemme, hvilket pga. arbejde først bliver efter kl. 18.
Der kommer endnu en dårlig undskyldning så - jeg har simpelthen ikke overskud nok til at lette røven derned - i hvert fald ikke endnu.. Tilbage er så weekenden, hvilke vi for tiden bruger oppe ved familien væk fra FitnessDk. Så lige nu betaler jeg egentligt for ikke at komme afsted, hvilket er fuldstændig tosset.

Jeg har derfor sat og undersøgt forskellige ting på nettet, bla. bøger om øvelser og løb. Jeg overvejer lidt at kaste mig ud i det, opsige medlemskabet og forsøge at komme i form der hjemme - om det holder er jeg dog ikke helt sikker på, men man ved vel aldrig inden det er afprøvet.

Nogen derude der har erfaringer med at træne som ny mor?



Noget af det der findes tid til herhjemme er dog at lege og spise grød, noget der her var blevet forenet ved at trolden selv fik lov til at føre skeen - der kom faktisk et hel måltid grød indenbords også ;)

fredag den 8. august 2014

go the f''ck to sleep!

Det giver bare ikke mening!
Troldens meget tydelige kendetegn på at være træt, er at klø i øjnene. Så voldsomt endda, at det nærmere er at klø hele ansigtet...

Så når hun er ved at spise, men bliver afbrudt af konstant kløende øjen, så burde den være ret skudsikker - men nej. Så snart man lægger hende ned - BANG Ninja moves. Hun flyver rundt i barnevognen, hviner og tumler som bare pokker - alt andet end at sove...

Det er stort set det samme hver gang - sutten skal i munden og så ind hånd ind der holder arme og ben væk fra den. 10-40 min senere sover trolden så - what the f**ck?

Jeg har været oppe og slås

Med en psykopatisk myg!

Billederne viser at selvom jeg vandt første runde ved at få den væk fra Trolden, ja så gik den åbenbart ind for selvmords aktioner!


Kameraet kunne ikke engang fange den enorme bule der efterhånden er kommet på min arm - og det klør!
Nogen der har en mirakel kur med kløe?

fredag den 25. juli 2014

varme varme og lidt mere varme

Jeg elsker normalt varme - men for pokker det er ikke nemt, at skulle køle en bette trold ned!

Hun vil ikke spise, hun vil ikke sove ordentligt om natten, jeg kan ikke sove ordentligt om natten og så er der bare sved alle steder!

Jeg har dog fået tegnet navnet på bloggen op - nu mangler jeg bare en scanner så det kan blive lagt rigtigt ind...

Men man må ikke klage over varmen - så jeg klager ikke, jeg sveder bare lidt mere....

mandag den 21. juli 2014

Et tip om skråstole

Vi er de heldige forældre til en meget kælen trold der helst vil underholdes 24/7. Desværre sætter det også en del begrænsninger ift. at få lavet noget som helst når hun ikke sover.

Jeg begav mig derfor i Babysam for at undersøge de forskellige skråstole - sikke en jungle.  De havde en hel masse der alle kunne tage op til 9 kg. Det er jo lige om lidt! Og jeg er simpelthen for studerende (nærig/fattig) til at bruge 500 til 1000 kroner på noget, som hun vokser ud af om en måned. Men så var der Nuna Leaf! Med det samme trolden blev sat i den pludredde hun glad, mens hun svingede fra side til side. 
Vi har set på den før, men i et spinkelt håb blev hun sat i den - et håb om at hun hadede stolen, for den koster hel 1399,- Men nej pigen elskede den og det andet var noget geil - 9 kg er jo ingenting.
Så jeg gik hjem igen fra Babysam uden skråstol. 

Men hvor der er vilje er der vej og DBA/Trendsales/de gule sider er virkelig en skøn ting. For 1-2-3 så var vi i Randers og hente en Nuna Leaf lettere brugt men til 500 kroner. Den var billigere end alle de andre brugte da farven ikke laves mere og, at den har en lille bitte plet - som om der ikke kommer det ved os lige om lidt. 

Stolen er FANTASTISK! Trolden sad 20 minutter i dag og underholdte sig selv. Det er lige før jeg vil sige, at den er original prisen værd, da den også kan bruges når de bliver større ( hvis man altså har pengene). 
Vi har brugt den flere gangen nu, og der er INGEN brok fra hende på noget tidspunkt. Hun smiler og griner og leger så videre. Selvom jeg ikke vil gå langt væk fra hende, er jeg på ingen måde utryg ved at hun sidder i den, da selen er ret solid - derudover kan den spændes ud sådan at hun kan sidde ordentligt selv når hun bliver større om røven...


Vi ønskede os skråstolen tidligere, men nu fortryder jeg virkelig at vi ikke undersøgte det før - det ville have givet en hel masse frihed jeg til tider godt kunne have brugt. Bedre sent end aldrig dog og rådet gives derfor videre.  Trolden har i hvert fald godkendt den fuldstændigt




søndag den 20. juli 2014

Sådan tager man livet af en flaske

Det er egentligt yderst simpelt. 
Først tænder du op for kogepladen og sætter en gryde fuld af vand på. Herefter lægges sutteflasken og alle dens dele ned i den førnævnte gryde. Herefter står du 5 min og til sidst konkluderer, at der går lang tid før lortet koger. Her kommer så - du går nu ind og sætter dig på sofaen, kigger på puden og tænker " den ser god ud, jeg falder ikke i søvn". Hovedet lægges nu på puden og efter et godt stykke tid åbner du dine øjne igen. Du kommer hurtigt i tanke om gryden, men det er helt okay for du har jo ikke sovet. Let nu bagdelen ud til gryden og se, hvordan alt vand er fordampet og flasken smeltet mod bunden. 

Klap dig selv på skulderen, du har nu taget livet af den sutteflaske som du kun har to af, og er den din datter vil drikke af. 

Et eksempel på hvordan overstående kan se ud. 
Jeg fornemmer lidt begyndervanskeligheder i alt det her med plastik flasker og manglende søvn....

fredag den 18. juli 2014

Begyndervanskeligheder og noget om bæ

Hvorfor tager det dog så lang tid at få opsat, skrevet, ordnet eller lavet alle de ting man gerne vil - jo det skal jeg sige dig. Trolden har holdt alle bonus bleerne tilbage og har derfor været noget urolig de sidste dage - hvem ville ikke det med en mave fuld af bæ? Et af de eneste mønstre hun har vist i sin dagligdag er, at sådan en mave kun kommer af med noget, når der kommer mælk ind. Så da jeg meget lidt udhvilet lagde hende til morgenhygge uden ble og selv gik på toilettet, havde jeg forventet, at hun ville rulle rundt og ligge sig på maven - lugten af bæ mødte mig dog inden synet, så min lille fantasi om en glad rullende trold var hurtigt skudt i sænk.
For jo en glad rullende bebs lå på gulvet - total indsmurt i bæ både på mave og bagdel. Trolden fik et lille smil for endelig kommer der noget (juhuu), hvorefter jeg begyndte med rengøringen. Og sådan bliver et hurtigt bleskift til et større projekt og tidsplanen rykkes første gang. 
Smider man så en masse sjatspisen, søvnvanskeligheder, vasketøj samt en forfærdelig masse skøn pludren og leg oveni - ja så er dagen bare væk. 

Den gode nyhed er dog at søvnproblemerne er ved at være meget små i løbet af dagen. Så måske der snart begynder at komme lidt mere tid og derved mulighed for at komme i gang igen med alt det, man lige mangler at gøre. Fx at lave logo til bloggen, at få de sidste indstillinger sat rigtigt op, få overført mange af de ting der fungerede fra den gamle blog osv. 
Og hvorfor så bruge tid på at oprette en ny blog - jo det er meget simpelt. Efter jeg blev til en ægtefrue og derfor skiftede navn,  skiftede jeg også mailadresse. Jeg forsøgte derfor, at få lavet om sådan at den gamle blog kom til den nye mailadresse, men  nej det er åbenbart ikke muligt - så det betyder at der startes forfra. Ellers får jeg aldrig vendt mig af med at sige det gamle efternavn. 

Jeg vil befri jer for et billede af morgenens strabasser og istedet vise udsigten vi står op til hos svigerforældrene. Trolden er også godt tilfreds for der er masser af skøn frisk luft og fuglkvideren at sove til.